Det går faktisk rigtig godt fremad.
Til aften er jeg ikke blevet kaldt dumme mor, og klokken var kun lidt over 21, da hun faldt i søvn. Og der havde hun kun spurgt efter sutten et par gange.
Jeg synes, hun er dygtig!
Det er sgu hårdt for hende. For ja, sutter er som drugs. Og når man i næsten fire år har haft sådan en som bedste ven, så gør det ondt at skulle smide den ud og aldrig se den igen. Helt uden at have fået sagt rigtig farvel.
Så jeg forstår hende godt. De sidste aftener har jeg også "overhørt" hendes "dumme mor"-råb inde fra sengen.
Det er bare ikke tidspunktet at opdrage på. Og et eller andet sted, skal hun også have lov at komme af med frustrationerne.
Jeg ser frem til, at de første 14 dage er overstået.
Så har hun forhåbentlig glemt alt om den - især når hun får den cykel, hun har ønsket sig, og som jeg har lovet hende, når hun har været sutfri i to uger.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar