I aften er det juleaften!

I hvert fald her, for Emilie er hos sin far den 24.
Lige nu sidder hun og spiller på sin helt nye, og egen, spillekonsol.
Jeg har givet hende en v-smile og hun har fået tre spil af mormor og morfar. Det skal vi nok få meget glæde af.

Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat?

Mor skal vi lege købmand? Hvorfor ikke? Hvorfor er du syg? Vil du bare sidde der? Nå. Vil du så ikke lege købmand?

Hvad skal du hente? Hvad er klokken? Jeg vil ikke have te. Hvad kan jeg så få? Har du ikke andet end kakao? Jeg vil ikke have mælk. Hvad har du så? Jo, du har da noget! Prøv at åbne skabet. Du har da boller. Jeg er i gang med en bolle. Okay, så spiser jeg min bolle færdig først.

Mor mor! Jeg sidder fast bag sofaen! Nej, jeg ved ikke, hvordan jeg kom derned. Den var der bare pludselig. Hyyyl moooaar! Jeg kan ikke komme ud. Aav moooaaar, det gør ondt, når du hiver i mit ben. Dumme sofa! Sådan tak. Dumme sofa. Hvorfor kommer der snot ud af din næse, når du står med hovedet nedad? Hvorfor står du så med hovedet nedad. Hvorfor skulle du da hjælpe mig ud fra sofaen? Hvad er klokken?

Mor hør, jeg kan sige alt det samme, som de siger i den Pippi-film, jeg ser nu. *Her følger 10 minutters gentagelse af alle replikker i pågældende film*

Hvorfor har du ondt i hovedet? Jeg er også syg. Eller nej, jeg har ikke ondt i ørerne, jeg har bare ondt i hovedet. Kan vi så ikke komme ned til banken i dag, og se hvad julemanden har lagt i sokken? Okay. Skal du så slappe af først. Moar? Hvad er klokken?

Hej her er Pippiiiii! Pippi det er miiiiig! Hvorfor må jeg ikke hoppe i sofaen? Nå. Hvad er klokken?

Moar.. Moar.. MOR!? Hvad er klokken? Jamen det skal jeg da vide, fordi jeg ikke VED hvad klokken er!

Så tager jeg det her pizza og den her banan. Så kommer du og køber. Hvorfor vil du ikke være med? Så gør jeg det selv. Hej hej bamse, så sagde vi, at du skulle købe penicillin og saftevand. Det ville du gerne have. Og cola. Så fik den cola. Kom nu bamse. Så kan du altså ikke være med. Jamen det skal du. Jeg kan jo ikke lege alene! Så skal du også købe noget. Jo, bamser har også brug for noget. Så sagde vi jo, at vi også hentede babyen. Så lægger vi det hele her i mors seng. Haha, se nu kan man slet ikke se dynen! Så skulle babyen sove og købmanden var lukket. Mor, hvorfor svarer du ikke? Hvorfor vidste du ikke, at jeg talte til dig?

Skal jeg i bad nu? Nu? Hvorfor nu? Nej, det gider jeg ikke. Hvorfor skal jeg? Jo, jeg vil gerne i bad, bare først om lidt. Hvad er klokken da?

Hej her er Piiiippiii! Pippi det er miiiig! HURRA HURRA HURRA for træets grønne top. Se jeg kan hoppe gennem stuen! Jeg er rolig. Jo, jeg er! Jeg synger da heller ikke særlig højt.

PYRUS PYRUS PYRUS-SALAT PYVERRUS-SALAT PEVERRUS-SALAAAAAAAT!!!!

Hvorfor ser du så træt ud, mor? Hvorfor sukker du? Hvad er klokken?

Meget kan man sige om plastiklegetøj

Og en af tingene er, at man skal være meget glad for, at det rent faktisk er plastik og ikke rigtig pizza, salat, tun, frugt og chokolade, man finder som overraskelse under sin dyne.

Uden sut i nu 14 dage

Så derfor har jeg naturligvis holdt, hvad jeg lovede.

I dag fik Emilie sin første cykel.

Hun er super stolt og glæder sig til at prøve den udendørs i morgen.
Her til aften har hun kørt i mine forældres stue og deres køkken. Diverse bamser har også fået et par ture.

Beklager som sædvanlig billedkvaliteten. Nu er det jo en musiktelefon og ikke en kameratelefon.

Dansk er et svært sprog

Emilie snerrede et eller andet til mig og jeg sagde, at dét der sprog, det kunne hun godt lægge på hylden!

Emilie: Jamen mor, jeg har jo ingen hylde her!?

Det minder mig om en episode for nogle år siden, hvor min daværende mand og jeg sad og diskuterede et eller andet (formentlig noget fra fjernsynet), hvor han slutter af med at sige, at okay, nu ser vi det jo selvfølgelig også med farvede briller.
Hvorefter Mie, hans ældste datter, vender hovedet og studerer vores ansigter nøje (tydeligvis for at se hvilke briller, der var tale om), opgiver da der ikke er noget at se og vender sig derefter bort med en mine, der tydeligt viser, at nu rabler det da for os.

På Roskilde eller i Roskilde?

Emilie: Må jeg godt se på billederne?

Mig: Hvilke billeder?

Emilie: Dem du fik på Roskilde? Med CO2.

Bagefter belærte hun mig om forskellen på "i Roskilde" og "på Roskilde". Hvis jeg altså ikke lige vidste det.
For man VED jo bare, at "på Roskilde" betyder Roskilde Festival. Hvis hun havde kendt ordet "indforstået", ville det være blevet brugt her.
Det må jeg have lært hende. Men alligevel... Er lidt imponeret.

Kalvehave kirke - der hvor humor er i højsædet

I torsdags var børnehaven til julegudstjeneste i Kalvehave kirke.
Ungerne havde ikke fattet en skid, men Emilie var færdig af grin, da jeg hentede hende, fordi de havde set ham der Jesus i underbukser.

Om aftenen spurgte min mor så, om de også havde set Hellige tre konger.

Emilie: "Hvem? Hvad er det? Nåh, mener du ham der præsten?"

Alt imens alle andre børn tror, at kalenderpakker kommer fra julemanden,

er Emilie fuldstændig overbevist om, at det er postbuddet der kommer med hendes.

Meget underligt barn.

Klokken tre i nat vågnede hun og skulle tisse.
Hun var meget frisk og pladrede om alt mellem himmel og jord. Jeg prøvede mere at samle tankerne om, hvordan det nu lige var, at man tørrede barn efter endt toiletbesøg. Jeg sov lidt stadig.

Måske var det også pga mit søvngængeri, at jeg ikke lige kunne finde et brugbart svar, da Emilie havde bemærket, at der var kommet kalenderpakker i løbet af natten (ja, det er flertal. Der er to pakker om dagen. Noget bestikkelse i forbindelse med sut-stop) og frejdigt spurgte: "Mor, hvordan er posten egentlig kommet herind?".
Mit svar blev bare noget med "Ehm... det ved jeg altså ikke lige. Nu skal vi sove. Meget."

Barnet er tilsyneladende miljøskadet. Det er vist noget med, at jeg shopper ret meget på nettet (okay, det er et relativt begreb), og når der så kommer pakker med nye ting, ja, så er det jo faktisk posten, der kommer med dem.

Julemanden er vist bare sådan en, man møder rundt omkring, så han kan give pebernødder til børn.

Det er også okay. Jeg gider ikke at kæmpe for at binde hende en romantisk løgn på ærmet om, at det er julemanden, der kommer hver nat (sandt at sige ville jeg faktisk også skide i sengen af skræk, hvis jeg vågnede, og noget julemand lige listede forbi mig - okay, det ville jeg faktisk også, hvis postbuddet listede forbi).

Min far prøvede lidt det der med at forklare, at det var julemanden, der havde lagt dem. Gik ikke rigtigt. "Ih altså morfar, nej! Julemanden sender dem bare, det kan vi godt sige, og så kommer posten med dem!"
Ja helt ærligt, hvilket århundrede er det også lige, den morfar lever i?
Næste år forventer hun vel at få dem på mail. Så skal jeg bare lige skaffe en af de der printere, der kan printe ting.

Nå, men ungen har jo ret. Posten er faktisk kommet med de fleste af hendes pakker. Det er bare ikke ham, der lægger dem ind om natten.

Projekt uden sut

Det går faktisk rigtig godt fremad.
Til aften er jeg ikke blevet kaldt dumme mor, og klokken var kun lidt over 21, da hun faldt i søvn. Og der havde hun kun spurgt efter sutten et par gange.

Jeg synes, hun er dygtig!

Det er sgu hårdt for hende. For ja, sutter er som drugs. Og når man i næsten fire år har haft sådan en som bedste ven, så gør det ondt at skulle smide den ud og aldrig se den igen. Helt uden at have fået sagt rigtig farvel.

Så jeg forstår hende godt. De sidste aftener har jeg også "overhørt" hendes "dumme mor"-råb inde fra sengen.
Det er bare ikke tidspunktet at opdrage på. Og et eller andet sted, skal hun også have lov at komme af med frustrationerne.

Jeg ser frem til, at de første 14 dage er overstået.
Så har hun forhåbentlig glemt alt om den - især når hun får den cykel, hun har ønsket sig, og som jeg har lovet hende, når hun har været sutfri i to uger.

Mor, må jeg prøve dine handsker?

Møn og Grønland - det er da det samme!

Her til aften var vi ovre ved Super Brugsen og se julemanden og de store Coca Cola lastbiler. Eller trækkere er det jo faktisk.

Emilie vandt en tegnekonkurrence. Hun vandt en isbjørn på en kælk og en lille radio. Så her sidder faktisk en lidt stolt mor.

Nå men altså, vi har rimeligt styr på teorierne omkring det der julemand.
Den lokale geografi er dog ikke helt i top.

Emilie: Mor, er det her Grønland?

Mig: Nej, det er Møn.

Emilie: NÅ!?