Børn og perler i næsen

Vi har alle hørt om det.
Det der med forældre der er taget på skadestuen, fordi barnet havde stoppet en perle i næsen.

Emilie leger også ret meget med perler, og jeg har overvejet, hvornår det mon blev min tur til at stå med barn med perle i næsen.

Og helt ærligt, så vil jeg gøre temmelig meget for at slippe for skadestuen i den situation. For det første er der langt, og for det andet forestiller jeg mig, at de ikke rigtig kan gøre mere, end jeg selv kan.

Nå, men har altså stadig ikke prøvet det med perlen.

Til gengæld har jeg nu prøvet at pille sådan en upoppet popcorn ud.
Meget interessant projekt.
Sådan nogle bliver temmelig glatte, når de blandes lidt med snot, og de er ret svære at få fat i selv med en pincet.

En perle kan da ikke kræve en skid i forhold. Der er jo et hul at tage fat i.
Sådan en vil jeg hellere prøve, hvis der bliver mere af den slags.

Jeg må have hørt forkert

Emilie: Den er pisse varm!

Mig: Ej, sådan siger man altså ikke.

Emilie: Det sagde jeg heller ikke!

Mig: Hvad sagde du ikke?

Emilie: Jeg sagde ikke pisse!

Emilies smarte huskeregel

Emilie og jeg har lige skrællet kartofler, og hun spurgte, hvorfor de skal koges.
Det leder naturligvis samtalen over på osmose, som er den eneste rigtige forklaring - i hvert fald den eneste rigtige som jeg kan finde ud af at give.

Osmose kan være et svært ord at huske, men som Emilie sagde, så kan man jo bare huske det, fordi det hedder kartoffelmos.

Og det kan man da. Det havde jeg da aldrig tænkt på.

Haha! Det er min datter!

Emilie: Mor, jeg ønsker mig en transformer!

Mig: Til hvad? Hvad vil du bruge den til?

Emilie: Det ved jeg ikke. Ikke noget. Bare for at have den.

Fik aldrig blogget den her Emilie

Tror jeg i hvert fald ikke..

Emilie sidder i børnehaven og tegner:

Pædagog: Hvor er det fint! Er det skildpadder?

Emilie: Neeej (her kunne snildt have været indlagt et "FJOLS!"). Det er dødningehoveder!

Pædagog: Ehm.. Okay..