fredag den 22. januar 2010

Rokketanden

Emilie ringede i går til sin far og refererede derefter samtalen for mig:
,,Jeg ringede for at sige, at jeg havde fået min første rokketand, og så var han HELT oppe at koge!!"

søndag den 10. januar 2010

Forskellen på piger og drenge. Og Lego.

Emilie og Jan leger med lego. Barnet kommer stolt ud til badekarskanten og fremviser:

,,Se, jeg har bygget en legobil. Den er ret speciel og sej. Men den kan transformere sig til almindelig, hvis man skal handle, og der skal være varer med. Men den skal kun være almindelig, hvis der kun er drenge i byen. Hvis der BÅDE er drenge og piger, skal den være sej. Jeg har bygget den helt selv. Jan har ikke hjulpet. Nix pusse!"

fredag den 8. januar 2010

Kidnappere

Emilie: Findes der kidnappere i Danmark?

Mig: Mjah.. Men altså.. Ikke nogen der sådan går og tager tilfældige børn.

Emilie: Men jeg er da ikke et tilfældigt barn, er jeg vel?

Mystikken ved bryster

Emilie: Sarah, hvorfor sidder dine bryster fast?

Sarah: Det gør alle menneskers bryster. Ellers falder de jo af.

Emilie: Jamen sådan.. Mors de dingler. Det gør dine ikke.