Alt imens alle andre børn tror, at kalenderpakker kommer fra julemanden,

er Emilie fuldstændig overbevist om, at det er postbuddet der kommer med hendes.

Meget underligt barn.

Klokken tre i nat vågnede hun og skulle tisse.
Hun var meget frisk og pladrede om alt mellem himmel og jord. Jeg prøvede mere at samle tankerne om, hvordan det nu lige var, at man tørrede barn efter endt toiletbesøg. Jeg sov lidt stadig.

Måske var det også pga mit søvngængeri, at jeg ikke lige kunne finde et brugbart svar, da Emilie havde bemærket, at der var kommet kalenderpakker i løbet af natten (ja, det er flertal. Der er to pakker om dagen. Noget bestikkelse i forbindelse med sut-stop) og frejdigt spurgte: "Mor, hvordan er posten egentlig kommet herind?".
Mit svar blev bare noget med "Ehm... det ved jeg altså ikke lige. Nu skal vi sove. Meget."

Barnet er tilsyneladende miljøskadet. Det er vist noget med, at jeg shopper ret meget på nettet (okay, det er et relativt begreb), og når der så kommer pakker med nye ting, ja, så er det jo faktisk posten, der kommer med dem.

Julemanden er vist bare sådan en, man møder rundt omkring, så han kan give pebernødder til børn.

Det er også okay. Jeg gider ikke at kæmpe for at binde hende en romantisk løgn på ærmet om, at det er julemanden, der kommer hver nat (sandt at sige ville jeg faktisk også skide i sengen af skræk, hvis jeg vågnede, og noget julemand lige listede forbi mig - okay, det ville jeg faktisk også, hvis postbuddet listede forbi).

Min far prøvede lidt det der med at forklare, at det var julemanden, der havde lagt dem. Gik ikke rigtigt. "Ih altså morfar, nej! Julemanden sender dem bare, det kan vi godt sige, og så kommer posten med dem!"
Ja helt ærligt, hvilket århundrede er det også lige, den morfar lever i?
Næste år forventer hun vel at få dem på mail. Så skal jeg bare lige skaffe en af de der printere, der kan printe ting.

Nå, men ungen har jo ret. Posten er faktisk kommet med de fleste af hendes pakker. Det er bare ikke ham, der lægger dem ind om natten.