Emilie: Der var engang nogen Hans og Grethe. De stak af hjemmefra. Så kom ulven og spiste dem. Men så kom manden bare og skar dens mave op, og så kom de ud igen.
Mig: Ehm.. Du tror ikke, at du blander noget sammen?
Emilie: Nej?
Mig: Jo altså.. Rødhætte og ulven og Hans og Grethe måske?
Emilie: Nej mor! Den er altså sådan her! Det ved du ikke noget om!
Og så fortalte jeg hende min udgave af Rødhætte. Så nu er Emilie også enig i, at Rødhætte faktisk er en smule naiv, og at det da er utroligt, at der skal så mange krumspring til for at få en smule morale frem.
Ved interesse fortæller jeg den gerne her - og udelukker de mere sexistiske detaljer i analysen, som jeg også sprang over i dag.
Jeg skal bare lige læse noget geografi.
Eventyr er og bliver altså nemmere at analysere til ukendelighed end det der geografi.
Geografi er bare ukendeligt i sig selv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar