mandag den 14. januar 2008

DVD - En fantastisk opfindelse

Emilie har mange film, og det jeg synes er aller bedst ved DVD, udover at slippe for at spole tilbage, er, at man selv kan vælge sprog.

Når hun har set en film tilstrækkeligt mange gange, plejer jeg gerne at skifte sproget. Jeg tror, det er nemmere at lære sprog senere, hvis man altid har været vant til at lytte til forskellige sprog som barn.

Hun har aldrig brokket sig over engelsk. Men det hører man jo også overalt, og hendes trip med Simpsons er jo af gode grunde også altid foregået på engelsk, så det falder hende vist meget naturligt. Jeg ved dog ikke, hvor meget hun reelt forstår.

Men hun brokkede sig noget forleden, da My Little Pony talte forsk (norsk altså).
Hun må dog alligevel have vænnet sig til det, for da jeg for et øjeblik siden satte Peter Plys på til hende på engelsk, spurgte hun, om hun ikke måtte se den på norsk.

Så i øjeblikket har vi altså norsk her i sprogskolen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar