torsdag den 7. februar 2008

Oh well

Emilie har for nylig fundet forstærkeren, volumeknappen og dens funktion.

Jeg havde ellers prøvet at holde det hemmeligt.

Før kunne vi høre metal - faktisk rimelig højt. Ja, jeg mente i hvert fald, at det var højt. Det er ligesom bare intet at sammenligne med, hvordan det er nu, når jeg ikke mandsopdækker forstærkeren 24/7.
Og det er faktisk en ret okay forstærker - desværre, kunne jeg være tilbøjelig til at mene nu.

Her til aften ville hun da også gerne falde i søvn ved at lytte til noget på hendes egen cd afspiller, og da vi ikke har Volbeat på skive, valgte hun Dizzy Mizz Lizzy.
Vi brugte efterfølgende nogle minutter på "Højere, mor!". "Nej, det bliver ikke højere." "Højere, mor!" "Nå, så lidt da. Men kun lidt."
Hvorefter hun faldt i søvn efter ganske få numre på fuld blæs.
Det minder mig lidt om i sommer, da hun i bilen faldt i søvn til Within Temptation blæsende ud af hendes hovedtelefoner.

Hun bliver aldrig et normalt barn - med en normal hørelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar